Sammenlign lån: Find det bedste lån til din økonomi
Her kan du sammenligne forskellige lånetyper og finde det bedste tilbud der passer dig og din økonomi. (løbetid, ÅOP, rente mm...)
Står du med to forskellige lånetilbud i hånden, men er i tvivl om, hvilket der reelt er billigst? Det er sjældent nok bare at kigge på den månedlige ydelse eller den nominelle rente. For at finde det mest fordelagtige lån skal du se på de samlede omkostninger over tid.
Med vores værktøj til sammenligning af lån kan du nemt opstille to lånescenarier over for hinanden. Ved at indtaste hovedstol, rente og løbetid får du et klart svar på, hvor du sparer flest penge – både her og nu og på den lange bane.
Når bankerne præsenterer et tilbud, bruger de ofte fagbegreber, der kan gøre det svært at gennemskue den reelle pris. Her er hvad du skal være opmærksom på for at sikre en sund økonomi:
ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) er din bedste ven, når du skal sammenligne lån. Det er lovpligtigt for udbydere at oplyse ÅOP, da det inkluderer alt: renter, oprettelsesgebyrer, løbende administrationsbidrag og tinglysningsafgifter. Hvis to lån har samme løbetid, er lånet med den laveste ÅOP altid det billigste.
Din personlige kreditvurdering afgør ofte, hvilken rente banken kan tilbyde dig. Banken kigger her på dit rådighedsbeløb og din betalingshistorik. Jo stærkere økonomi, jo lavere risiko for banken – og det resulterer typisk i en lavere rente. Hvis du vil se, hvordan forskellige rentesatser påvirker din økonomi, kan du bruge vores låneberegner helt gratis.
Når du sammenligner lån, bør du også have din gældsfaktor i baghovedet. Gældsfaktoren er forholdet mellem din husstands samlede gæld og jeres bruttoindkomst. Typisk ser bankerne helst, at denne faktor ikke overstiger 3,5 til 4, især ved boliglån. Du kan læse mere om boligfinansiering på vores forside.
Etableringsomkostninger varierer meget. Det kan inkludere stiftelsesprovision til banken og eventuelle gebyrer til staten, såsom tinglysningsafgift, hvis der er tale om lån med sikkerhed i fast ejendom eller bil. Så det er umuligt at svare præcist på - her skal du høre den enkelte låneudbyder om deres priser.
Ja, det kan du godt i beregneren, men vær opmærksom på risikoen. Et variabelt lån kan se billigst ud nu, men hvis markedsrenten stiger, kan det hurtigt blive dyrere end det fastforrentede alternativ.
Jo længere tid du er om at betale lånet tilbage, jo flere renter når der at løbe på. En kort løbetid giver en højere månedlig ydelse, men gør lånet billigere samlet set. Prøv selv at justere tallene i vores lånebereger for at se hvad en forskellig løbetid gør ved det endelig beløb der tilbagebetales.
Du kan forbedre din vurdering ved at mindske eksisterende smågæld (kviklån/kreditkort) eller ved at øge din opsparing. Jo mere polstret din økonomi er, jo bedre vilkår kan du forhandle dig til.
Laaneberegner.dk
![]()