Hvad er ÅOP?

ÅOP står for ”Årlige omkostninger i procent”, og det beskriver de samlede, årlige, reelle omkostninger i forbindelse med et lån. ÅOP skal oplyses over for kunden i alle kreditforhold.

Det vil sige, at en låneudbyder skal oplyse dig om ÅOP, når du vil låne penge. Det gælder også, hvis du køber en computer, en vaskemaskine eller en sofa på kredit.

ÅOP er lig med lånets kilopris

Hvad betyder forkortelsen ÅOP? Populært sagt kan man kalde den for kiloprisen på et lån.

Når du sammenligner priser på to forskellige poser dybfrosne jordbær i supermarkedets fryseboks, er du sandsynligvis vant til at se på kiloprisen. Den ene pose kan sagtens se dyrere ud, men hvis der er mere indhold i posen, får du mere for pengene.

Sådan er det også med køb på kredit og banklån. Det er let at komme til at sammenligne lånene udelukkende på baggrund af renten. Men renten er ikke det eneste interessante, når man skal låne penge. De samlede årlige omkostninger fortæller, hvor dyrt lånet reelt er.

Lånet med lav rente kan godt være dyrt

Et lånetilbud kan umiddelbart se billigt ud, hvis renten er forholdsvis lav. Men hold øje med løbende gebyrer, diverse afgifter og stiftelsesomkostninger på lånet, for de kan resultere i en høj ÅOP.

Når man beregner ÅOP'en, skal man inddrage alle udgifter. Både udgifterne ved oprettelsen og i hele lånets løbetid.

Når du ser en butik, der reklamerer med rentefrit lån, bør du kigge det nøje efter i sømmene. Der kan nemlig være høje stiftelsesomkostninger, og dette giver en høj ÅOP.

Derfor er ÅOP'en det bedste sammenligningsgrundlag, når du vil være sikker på at vælge det mest fordelagtige tilbud.

Sammenlign helst lån med samme løbetid

Løbetiden, dvs. hvor mange år du skal bruge på at betale lånet tilbage, betyder meget for udregningen.

Især når du låner mindre beløb, er det vigtigt at være opmærksom på, hvor store de faktiske udgifter er. Fx kan et stiftelsesgebyr veje tungt i et korttidslån på et lille beløb.

Løber det derimod over lang tid, betyder gebyret måske knap så meget i det lange løb.

I beregningen af de årlige omkostninger i procent bliver der indregnet flere gebyrer, som du kun skal betale en gang i løbet af lånetiden.

Så ÅOP’en er ikke lig med den faste årlige udgift på lånet. Du skal se den som lånets fulde omkostninger i gennemsnit per år.

Du skal også se på lånets rente

Er der lang løbetid, vil ÅOP'en ofte være lav, fordi du har mange år til at betale udgifterne. Udgifterne bliver fordelt ud over flere år.

Men det langvarige lån kan alligevel godt være dyrere end det med kort løbetid, og derfor er du nødt til også at se på renten. Det kan nemlig være billigere at betale en højere rente over kun 3 år end en lavere rente over 10 år.

Det kan være lidt af et regnestykke at finde det billigste valg, når renter og løbetiden er forskellig, men det kan selvfølgelig godt lade sig gøre. Du skal beregne renters rente og se på alle omkostninger. Den bedste metode kan være at bruge en låneberegner og se på alle omkostninger, både rente, månedlig ydelse, samlet kreditbeløb, løbetid og etableringsomkostninger. Med en låneberegner kan du let se udgiften udtrykt i procent.

Banker og låneudbydere skal oplyse ÅOP

Så ÅOP er altså forkortelsen for årlige omkostninger i procent, og det er din mulighed for at sammenligne lånene.

Ifølge kreditaftaleloven og prismærkningsloven skal banker, finansieringsselskaber og andre virksomheder oplyse ÅOP til dig som forbruger sammen med de øvrige låneudgifter.

I prismærkningsloven er der angivet nøje regler for, hvordan kreditoplysninger skal vises. Det gælder både i reklamer og ved køb på kredit.

Når banker og finansieringsselskaber udlåner kontanter, gælder der en række skiltningsbekendtgørelser med regler for, hvordan man må skilte med kontantlån. I kreditaftaleloven fremgår det, hvad banken skal oplyse, når man indgår aftaler om kredit og lån. Det gælder både lån med og uden sikkerhed.

Reglerne er din sikkerhed på lånemarkedet

Det gør det sikrere for dig som forbruger at bevæge dig ud på lånemarkedet. Du har en mulighed for at sammenligne, fordi der er ensartethed i den måde, priserne skal opgøres og skiltes på.

Det er utrolig vigtigt, fordi lånene har så stor betydning for din privatøkonomi.

Når man forelsker sig i en bolig, et sommerhus eller et fladskærms-tv, kan det være let at nedtone låneomkostningernes betydning, men måned for måned løber det op i store beløb, og det kan betyde forskellen på, om du har luft i økonomien og kan beholde din bolig fx. Derfor er det vigtigt at vælge rigtigt, når du låner penge.

Uanset om du har brug for boliglån, billån, forbrugslån eller andet, er det vigtigt, at du kan betale den månedlige ydelse og ikke sætter dig for hårdt. Klik og læs mere om de forskellige lånetyper.

Brug en låneberegner, når du sammenligner lån

Med vores låneberegner kan du nemmere finde det rigtige valg. Brug den til at sammenligne ÅOP, låneomkostninger, rentesatser og finde det bedste tilbud, der imødekommer dine behov. Det gør, at du kan se, hvor meget du skal betale og finde det bedste lån.

Når du finder den bank eller det selskab, du ønsker at være kunde hos, så kontakt dem gerne og læs alt det, der står med småt, når du bliver præsenteret for en låneaftale.

Saml dine lån og spar penge!

Med et samlelån kan du samle alle dine lån i ét lån og det kan give dig en stor månedlig besparelse. Få et tilbud på at samle dine lån >>

Få dit boliglån uden om banken

Vidste du, at der er mulighed for at låne penge til din bolig uden om banken? Hvis banken har sagt nej, fordi du fx er førstegangskøber eller selvstændig. Få et gratis og uforpligtende tilbud hos UdenomBanken.
(Du får svar inden for 24 timer).

Betaler du for meget for dit realkreditlån?

MyBanker guider dig i realkreditjunglen. Se om du betaler for meget >>

Forbrugslån?

Se Forbrugslån her >>